Anmeldelser
Anmeldelse af koncert i Bodils Kirke,
Bornholm
“Et lørdagsåndehul”
Kammerkoret Carmina,
dirigeret af Kasper Beck Hemmingsen, i Bodils Kirke
lørdag den 25. august 2007
–
Koncerten i Bodils Kirke blev et åndehul, en lille times mental ro, hvor man blev fornøjet med fortolkninger af ikke mindst Erik Haumann, Jan Maegaard og Robert Pearsalls bedøvende smukke Lay a Garland.
Korets tilsyneladende gennemførte enkelthed i udtrykkene dækkede over flydende harmonier og hos Maegaard og Anders Paulsson tillige over
spændende moderne rytmik.
Det var stramheden og den finhed, hvormed der blev sunget, der for alvor
gjorde dette ganske slanke kor så høreværdigt. »Hvis Du vil vare fuldkommen« af Svend Hvidtfelt Nielsen præsenterede en enstemmighed,
der gradvist udviklede sig til flerstemmighed båret på langstrakte dovne bølger. Her var harmonierne moderne mikset, men med en afgjort
respekt for og inspiration fra tidlig gregoriansk korkomposition. Klangfuldt med store udtryk sang Carmina sig igennem Jan Maegaards* spændende Fem Korsalmer med tekst af Ole Sarvig. Smidighed, præcist reagerende på
dirigentens dessiner og frem for alt åbenhed var nogle af de tanker, som gik gennem hovedet på en i modet med disse ganske dramatiske og rytmiske
komplekse udsættelser. Stærkest indtryk efterlod dog nok Maegaards De
dømte sig.
Magtfulde basser fuldendte billedet af en fortolkning, der i sine kontraster elegant legede med modsætningen mellem denne stemmegruppe og kvindegruppernes klare sopran og altstemmer; afdelinger af flydende sang stod over for tenorers og bassers effektfulde deklamatoriske
hvisken, uhyggen bredte sig. En lille engelsk afdeling havde også sit
højdepunkt. Robert Pearsalls bedøvende smukt komponerede og sungne Lay a Garland, der gik fra ren flerstemmig Byrd til engelsk, minutiøst
gennemarbejdet romantik. Jeg ville frygtelig gerne have hørt koret i en ren renæssanceudsættelse, for det, de gav med denne firstemmige madrigal efter gammelt forbillede, var totalt overbevisende. Et åndehul på en lørdag: Koret var ikke kun til stede for at præsentere en rakke værker. Nej,
sandelig for at fore tilhørerne med sig langt ind i stykker, der har deres interesse og som på grundlag af rene, veloplagte og spandstige stemmer blev åbnet for os.
pol
Anmeldelse af koncert
“Sans musik gennem
billeder – hvorfor?”
Kammerkoret Carmina
dirigeret af Kasper Beck Hemmingsen
Bornholms Tidende
TIRSDAG 15. SEPTEMBER 2015
Af Christina D. Gornitzka
ANMELDELSE
Bornholms Kulturuge er skudt i gang og de første koncerter trækker deres publikum. Lørdag eftermiddag inviterede menighedsrådet ved Aa Kirke under kulturugens paraply til koncert med kammerkoret Carmina under ledelse af Kasper Beck Hemmingsen. Kammerkoret Carmina bestod af 24 sangere og fra første tone kunne man fornemme amatørkorets professionalisme hvad der angår renhed, dynamik, lethed og overskud til at
formidle ro på trods af de fine fremadrettede tempi. Koret reagerede lynhurtig på Kasper Beck Hemmingsens elegante dirigering med de små og bløde bevægelser.
Symbiose eller ej
Ved siden af musikken projiceredes billeder af forskellige kunstværker af kunstneren Benny Dröscher på et rimelig stort lærred. I sin indledning sagde Kasper Beck Hemmingsen godt nok, at der ikke fandtes nogen forkert tolkning, men på trods af et rimeligt fantasipotentiale var det ikke sådan lige til at se sammenhænget mellem musikken og billederne, bortset fra at naturen var begges omdrejningspunkt og billederne genspejlede korets lethed. Symboler, tegninger og penselstrøg var drysset med løs hånd på fortrinsvis hvide eller lyse flader. Nogle gange dukkede associationer fra studietiden op, hvor blikket igennem et mikroskop lod præparatet fremstå som træer, fugle og insekter. Måske var det den manglende størrelse på lærredet, der lod virkningen af symbiosen mellem syns- og høresansen mangle. Korets præstation kunne helt og holdent have stået alene.
Skarp smidighed
Korets stemmer var utrolig samlede i deres klang og man havde til tider indtryk af at der ikke stod 24 mennesker men fire, seks, syv enkelte personer, hvis stemmer smygede sig ind i og omkring hinanden. Artikulationen gjorde enhver form for tekstblad overflødig, idet ordene – uanset sproget -stod glasklare og rene, selv i kirkens bagerste række. I korets tolkning af Dan Forrests Entreat me not to leave You med tekst fra Ruts Bog samt Carl Nielsens Tit er jeg glad med tekst af B. S. Ingemann kulminerede præcision og dynamik, således at publikum spontant honorerede sangernes og dirigentens præstation med stående ovationer ved koncertens afslutning. Virkelig overbevisende!